Til forsiden
Til forsiden
 
Til forsiden
Printvenlig side

IKEA

Til sagsbehandlere og kommende medarbejdere

 
IKEA Tåstrup er en del af Job og Aktivitetscenter Vestegnens § 103 eksterne tilbud, det vil sige en arbejdsplads for en gruppe af medarbejdere. Som medarbejder modtager du arbejdsdusør fra Job og Aktivitetscenter Vestegnen. Adressen er Mårkærvej 15 2630 Tåstrup
Vi veksler imellem forskellige arbejdsopgaver så som:      
 
Klargøring ved kasselinjen før kl. 10.00
Opfyldning af gule poser i hele varehuset
Oprydning og kontrol af kundevogne
Opfyldning af blyanter, målebånd og indkøbssedler
Opfyldning af kataloger i hele varehuset
3 - 4 gange om dagen fjernes poser og returvarer fra kasselinjen, andre oprydningsopgaver og opfyldning af servicekort 
IKEA Tåstrup er under ombygning frem til efteråret 2012, hvilket medfører at der løbende sker ændringer i rutinerne, omkring de enkle arbejdsopgaverne. Desuden bliver vi bedt om at løse forskellige ad hoc opgaver, afhængig af varehusets aktuelle behov. Derfor er det en arbejdsplads der kræver, at man som medarbejder er omstillingsparat. De fleste arbejdsopgaver bliver udført i hold af 2 medarbejdere.
 
I IKEA Tåstrup er arbejdstiden:
Mandag til torsdag kl. 8.30 – 15.15 og fredag kl. 8.30 – 14.15
Vi har 3 pauser i løbet af dagen. En frokostpause på 30 minutter, og 2 pauser formiddag og eftermiddag på 15 minutter. Pauserne holder vi i IKEAs personalekantine, hvor der er gratis mad og drikke til medarbejderne.
Vi starter dagen med et fælles morgenmøde hvor arbejdsopgaverne bliver fordelt. Efter hver pause samles alle for at følge op på arbejdsopgaverne.
 
Medarbejderne får udleveret arbejdstøj af IKEA, hvor der er trykt et specielt logo, designet for vores medarbejder, så kunder kan kende forskel på os og en IKEA salgsmedarbejder. Det er vigtigt, at medarbejderen har et par gode sko, da der bliver gået mange skridt hver dag. Som medarbejder i IKEA  skal man være mødestabil og servicemindet,  vi regner med den enkelte medarbejders arbejdskraft i forhold til at få løst dagens
arbejdsopgaverne. Desuden er det vigtigt at være robust og have en god fysik.
 
Som medarbejder i IKEA Tåstrup bliver man indbudt til en række sociale arrangementer, sammen med de andre medarbejdere fra Job og Aktivitetscenter Vestegnen. Samtidig har vi i IKEA Tåstrup vores egne traditioner, blandt andet et sommer og et julearrangement. Vi holder medarbejdermøde en gang om måneden, hvor alle kan være med til at bestemme, hvad vi skal have på dagsorden.
 
Vi er 2 pædagoger der støtter op om at den enkelte medarbejders kompetencer, og fungere som bindeled mellem IKEA og medarbejderne. Vi hjælper med at strukturere dagen, og vejleder i hvordan de enkle arbejdsopgaverne skal udføres. Det kan for eksempel være hvordan katalogerne skal ligge, så det ser pænt ud når kunderne kommer. Vi støtter medarbejderne i, at have det godt sammen som kollegaer, og vi fungere som mæglere hvis der opstår konflikter.
 
 
 
 
Venlig hilsen / kontakt 
 
Mia Hansen                          tlf: 3066 1910
Jette Petersen                      tlf: 2498 5543
 
 
IKEA Taastrup
Mårkjærvej 15
2630 Taastrup

Funktionsleder
Georg Jensen
tlf. 45 11 74 13
mobil 30 66 83 60
geojen@brondby.dk

Kontakt i IKEA
Mia K. Hansen.
Tlf. 30 66 19 10
miaha@brondby.dk

Jette Petersen
Tlf.
24 98 55 43

jetpet@brondby.dk

 
CMS med søgemaskineoptimering og ehandel