Til forsiden
Til forsiden
 
Til forsiden
Printvenlig side

Til sagsbehandlere og kommende medarbejdere om OFS 
OFS Fitel Denmark

 

OFS er en del af Job & Aktivitetscenter Vestegnens § 103 eksterne tilbud, det vil sige en arbejdsplads for en gruppe af medarbejdere. Som medarbejder modtager du arbejdsdusør fra Job & Aktivitetscenter Vestegnen.
OFS er en virksomhed som ligger i Brøndby. Adressen er Priorparken 680, 2605 Brøndby
Vi veksler imellem forskellige arbejdsopgaver så som:
 
-          Samle og polstre papkasser
-          Udtage spoler til og fra lager og registrerer det på computer med en håndscanner
-          Samle spoler
-          Betjene en maskine, der skærer glasrør
-          Omdele post og kopipapir
-          Fylde varer, som gummihandsker og tape, op i mini depot
-          Omdele frisk frugt 3 dage om ugen i alle afdelinger
-          Rengøring og opfyldning af kaffeautomat
-          Dagligt støvsugning og tømning af skraldeposer
-         Rengøring med gulvvaskmaskine
 
En ansat på OFS er tilknyttet medarbejderne som kontaktperson og hjælper med arbejdsopgaverne
En arbejdsdag starter med morgenmøde, hvor alle byder ind på dagens opgaver. Hver 14. dag er der fællesmøde.
 
På OFS er arbejdstiden:
Mandag – torsdag kl. 8.00 – 15.00. Fredag kl. 8.00 – 14.00. Der er en kantine, og frokostpausen
er kl. 11.00 – 11.30. Kaffepauserne varer 15 minutter og holdes første gang kl. 9.30 – 9. 45 og igen
kl. 13.00 – 13.15. Frokost, kaffe og frugt er gratis.
 
Grundet hygiejnen skal man have et par sko, som kun benyttes på OFS. Der gives tilskud til 1 par sko årligt.
 
Det er vigtigt at man som medarbejder på OFS er mødestabil, arbejder selvstændigt, kan modtage en instruktion og arbejde praktisk.
 
Som medarbejder på OFS bliver man indbudt til en række sociale arrangementer, sammen med de andre medarbejdere fra Job & Aktivitetscenter Vestegnen. Samtidig har OFS deres egne traditioner, blandt andet en temadag, sommerfest og et julearrangement, som vi også deltager i.
 
Vi er 2 jobkonsulenter, som skiftes til at komme på et dagligt besøg på OFS og som har et tæt samarbejde med ledelse og kontaktperson. Vi er med til at sikre, at arbejdsopgaverne stemmer overens med medarbejdernes kompetencer, hvad angår indhold og planlægning. Derudover tager vi os af medarbejdernes personlige og sociale forhold for at sikre et godt arbejdsmiljø, hvor den enkelte trives.
 
OBS: følger lukke- og fridage som på Job og Aktivitetscenter Vestegnen.
 
 
Al henvendelse skal ske til:
 
Karina Rasmussen tlf: 23 64 70 51 eller Vibeke Rasmussen tlf: 40 43 21 24
CMS med søgemaskineoptimering og ehandel