Til sagsbehandlere og kommende medarbejdere
RUKO er en del af Job & Aktivitetscenter Vestegnens § 103 eksterne tilbud, det vil sige en arbejdsplads for en gruppe af medarbejdere. Som medarbejder modtager du arbejdsdusør fra Job & Aktivitetscenter Vestegnen.
RUKO er en virksomhed som ligger i Herlev. Adressen er Marielundsvej 22, 2730 Herlev
Vi veksler imellem forskellige arbejdsopgaver så som:
- Pakke Gør-Det-Selv låsedele i små æsker
- Kontrollere om alle komponenter er til stede i forhold til stykliste
- Skrive pakkesedler og registrere tidsforbrug
- Pakke andre lignende opgaver
En ansat fra Ruko er tilknyttet medarbejderne. Vedkommende vælger arbejdsopgaverne, og hjælper med instruktion af disse. Vi holder møde 1gang om måneden.
På RUKO er arbejdstiden:
Mandag – torsdag kl. 8.30 – 15.00. Fredag kl. 8.30 – 14.00. Der er en kantine, og frokostpausen på ½ time skal holdes i tidsrummet mellem kl 11.00 – 12.30.
Kaffepauserne varer 15 minutter og holdes første gang kl. 9.30 – 9. 45 og igen kl. 13.00 – 13.15.
Det er vigtigt at man som medarbejder på RUKO er mødestabil, kan arbejde selvstændigt, er kvalitetsbevidst, kan læse og skrive, kan modtage en instruktion og arbejde praktisk.
RUKO er en virksomhed som er sikkerhedsgodkendt og derfor skal ansatte kunne vise en straffeattest uden anmærkninger.
Som medarbejder på RUKO bliver man indbudt til en række sociale arrangementer, sammen med de andre medarbejdere fra Job & Aktivitetscenter Vestegnen. Samtidig har RUKO deres egne traditioner, bl.a. et julearrangement, som vi også deltager i.
Der er 2 værkstedsassistenter, som skiftes til at komme på et dagligt besøg på RUKO og som har et tæt samarbejde med ledelsen. De er med til at sikre, at arbejdsopgaverne stemmer overens med medarbejdernes kompetencer, hvad angår indhold, kvalitet og planlægning. Derudover bliver der taget hånd om medarbejdernes personlige og sociale forhold for at sikre et godt arbejdsmiljø, hvor den enkelte trives.
OBS: følger lukke- og fridage som på Job & Aktivitetscenter Vestegnen.
Al henvendelse skal ske til:
Svend-Erik Reeløv- Pedersen tlf: 43 28 33 39 eller Peter Eltard tlf: 43 28 33 38









